Miriam Nielsen Materiel Spirit object
Samara Sallam video
Adey A fictitious Dream
Tror du vi vågner fernisering
Tonje Bøe Birkeland
Martin Zellerhoff
Triennalen foromtale
Jacob Juhl fernisering
Christian Klintholm
Sofie Pihl Perceptions 2
Fotobøger
Adey plakat
Homage Mayumi
mellemting
Fernisering Linda Hansen
Joaquin Zaragoza Gratis Knus
Sinking Into fernisering
Invisible Aarhus PopUdstilling
Fem gode grunde til at investere i kunst

Den nøgne krop, - smuk, voldsom, frastødende?

tuxen og AdeY copyHer er to kunstværker fra hver sin periode, men af samme motiv. En liggende ung, nøgen kvinde. Det til højre er malet af Lauritz Tuxen i 1906, det til venstre er et fotografi af AdeY fra 2016.

Vi har haft AdeYs fotografiske værk med på en stor dansk kunstmesse, og det blev rigtig godt modtaget, - gæsterne var både interesserede og nysgerrige. Men enkelte tog meget kraftigt afstand fra AdeYs værk. En enkelt forlangte værket taget ned, fordi hun mente, at der var tale om krænkende udstilling af en mindreårig.

Jeg kan ikke forestille mig, at nogen i dag ville så meget som rømme sig eller sænke blikket

i mødet med Tuxens billede af den nøgne kvinde. Det er endda – efter hans egen titel på værket – en ung kvinde. Ingen vil så meget som stille spørgsmål ved, om hun er ”for ung” til at hænge på væggen.

AdeYs kvinde er, ganske tydeligt ikke mindreårig, - det er en ung, men en voksen kvindes figur og kvindelighed. Så et krænkende eller ulovligt billede er det i hvert fald ikke. Det er heller ikke hverken udfordrende eller pornografisk. Men jeg forstår godt, at billedet, med dets røde bemaling og kvindens afventende og direkte blik virker overvældende. Det er svært at tyde hvad der foregår, og selv om det ene ben ligger næsten forvredet, er kvinden afslappet.

AdeY skildrer i sine værker ubalancer i det moderne samfund i dag ved direkte at tage fat på spørgsmål om køn, social adfærd og hvordan samfundet tvinger os til at vælge en bestemt retning og udvikling. AdeY’s fotografier tager fat i emner som respekt, ensomhed, styrker og forventninger og fremhæver samtidig sammenhængen mellem krop og rum.

AdeY gør det gennem billeder af nøgne mennesker. Han har sublimt blik for former, bevægelser og rytmer i den nøgne krop. AdeY er tydeligvis begejstret for kroppen som objekt, som skulpturel form. Han – og flere andre  unge – bl.a. Ren Hang (CN) (1987 – 2017) og Mayumi Hosokura (JP) – viser os en glæde ved kroppen, som handler om noget helt andet end seksualitet og nysgerrighed.

De bringer os glæden og begejstringen for kroppen som en spændstig og levende skulptur fuld af følelser og udtryk.

AdeY Sensitive Surface©AdeY: Sensitive Surface

AdeY gør krav på at bruge den nøgne krop i sin kunst. Han gør det meget respektfuldt og meget smukt. I virkelighed i større respekt for køn og ligestilling end Tuxen gjorde. Så der er ingen grund til, at være hverken bonert, forarget eller genert over dette fotografi. AdeY viser os bare, hvor dejlig og kommunikerende en krop, vi alle er udstyret med.

Men hans værk er også politisk, det hedder såmænd Objectify Me!

Se flere af AdeY's værker her

"Den mørke grundtone er et gennemgående tema i hel...
Fem gode grunde til at investere i kunst til din v...

Related Posts

 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Søndag, 19. september 2021

Captcha Image

Nyhedsbrev