Vilhelm Halgreen

Lotte Aggers vibrerende virkelighed

birklille lille

Lotte Aggers billeder er fulde af hundredvis af knappenåle. Det er dem, der holder de mange små og større lapper papir på plads, så det hele bliver til et samlet billede – en fotografisk kollage.

Lapperne er alle genbrugspapir – gamle arkitekttegninger, bogomslag, tegneark – og på bagsiderne er der printet en større eller mindre del af det færdige værk.

Når Lotter sætter dem sammen, overlapper papirstykkerne hinanden i mange lag, så helheden fremstår som et samlet billede, - med forskelle i nuancer, klarhed og størrelser.

Det færdige værk er derfor et samlet fotografi, men opbygget af mange enkeltdele.

Alle Lottes motiver er umiddelbart genkendelige, men netop den tydeligt sammensatte overflade fortæller os, at der er tale om en konstrueret virkelighed, - Lotte Aggers virkelighed.

Continue reading
1872 Hits
0 Comments
Nyhedsbrev